Greb og knopper

Knopper vs Greb

Hvad skal man vælge, hvilke skal jeg bruge? Selvom det kan virke som en lille detalje, så ligger det endelige udtryk/indtryk af køkkenet i detaljerne. Valget af greb og/eller knopper vil ikke kun påvirke udseendet af køkkenet, dit valg kan være bestemmende for om du kan arbejde intuitivt i dit køkken. Så hvis du søger efter “knopper vs greb”, “knopper eller greb” eller “knopper og greb”, så kan du finde inspiration i nedenstående og forhåbentligt få en afklaring.

Betydningen af ​​Køkkenknopper og Køkkengreb

Hvad der kan virke som en lille detalje i dit køkken, er de knopper og greb der er på dine skuffer og låger. Den type (design, stil og finish), du vælger, skal ikke være noget du glemmer i processen, hvad enten det er en renovering eller ved et nyt køkken. Valget af køkkengreb og -knopper betragtes ikke altid som værende særlig vigtigt, som det bør være. Det design, stil og finish du vælger, kan virkelig påvirke dels selve udtrykket i ​​dit køkken og dels brugen af køkkenet. Det valg er lige så vigtigt som det du tog med dine skabe.

Form, stil, finish

Når du begynder at shoppe rundt efter dine greb og knopper, så vil du finde ud af, at der er et stort udvalg af designs, stilarter og finish. For eksempel vil et moderne design være godt med skabe, der er i et moderne køkken. Det giver et mere elegant udtryk af køkkenet. Hvis du vil have en mere landlig følelse i køkkenet, kan det være at du skal bruge antikke/oxiderede greb og knopper, for at komplimentere indretningen. Det er straks lidt sværere når du kommer til emnet knopper kontra greb, men det er et valg, der fortjener din tid og overvejelse.

Knopper og greb - Omkostninger

Prisen for knopper og greb varierer afhængigt af hvilket design og materiale du går efter. Knopper fås typisk ned til omkring 20 kr. for en, men vælger du for eksempel en med Carrara marmor, kan du koste over 200 kr.

Greb er normalt lidt dyrere end en knopper, fordi de er større, men ligesom med knopper, afspejler prisen sig i det valgte design og materiale. Typisk starter køkkengreb fra 30 kr. og op efter, men er du er på udkig efter et bøjlegreb i massiv messing med læder, kan prisen ligge over 250 kr. Skålgreb ligger typisk på 50 kr. og op efter.

Retningslinjer for valg af køkkenknopper og -greb

Det er vigtigt, at du vælger greb og knopper, der komplimenterer din køkkenstil, indretningen og gør brugen af køkkenet nem og ligefrem. 

Udtrykket/farverne er nødt til at arbejde godt sammen, og finishen skal helst ikke kollidere. Forskellige former kan få udtrykket i dit køkken til at fremstå rodet, og samtidig bør du skele til dine personlige præferencer samt hvilken køkkenstil du har.

Heldigvis er vi alle forskellige, så langt hen ad vejen er det en smagssag om man er til greb og/eller knopper og det står os heldigvis frit for at mikse dem som vi lyster. Nogle greb fås i forskellige længder, så man kan mikse dem i forhold til smalle og brede skuffer samt til overskabe. Andre gange findes der både greb og knopper i en serie, så det er nemmere at kombinere.

Det skal lige nævnes at det som regel er en fordel at vælge et greb til køl/frys, da disse oftest kræver et solidt træk for at åbne.

Din køkkenstil spiller også ind i forhold til vælg af greb og knopper.

Find ud af hvilken køkkenstil du har og se forslag til greb og knopper.